SNØFT – dagen i dag byder på den aller-aller-sidste køretur – fra Whangarei til Auckland. Vi har købt et kort over Auckland – det fylder godt 1 m2 – så vi håber, det kan være til hjælp for os. Vi startede tidligt – vi var jo gået fra sommer til vintertid, så vi fik 1 time foræret. Et enkelt stop undervejs for at få et kop kaffe og skifte chauffør. Gerth var bag rattet og jeg sad med kortet – dog ikke helt udslået!! Turen ind til midten af Auckland var nogenlunde smertefri – det var først da vi skulle af motorvejen, vi forventede problemer. Bortset fra en for sent afkørsel, så gik det fjongJ Det skulle vise sig, at denne afkørsel faktisk var lettere – så igen var vi heldige. Vi fandt frem til den politistation, hvor vi skulle afhente nøglerne til IPA-lejligheden – kun for at finde ud af, at den er weekend lukketL Nu var gode råd dyre – og Gerth var lettere (læs MEGET) frustreret!! På et tidspunkt dukkede en ung politimand op og han var så sød og rar og venlig at hjælpe os. Det viste sig, at vi ikke havde fået den vejledning samt kode, vi skulle bruge for at få nøglerne. Den unge mand fik fat i rengøringsdamen, som kom forbi politistationen for at guide os videre. Sikke en dejlig hjælpsomhedJ Nu blev i indlogeret i en lækker lejlighed (ca. 100 m2!!) med en flot udsigt – samt beliggende i et roligt kvarter. Efter en kop kaffe bredte vi atter kortet ud og søgte mod bymidten, hvor vi ville slentre en tur langs lystbådehavnen. Med tungen lige i munden og kun en fejlkørsel fandt vi frem til et P-hus lige ved Skytower. Her var vi i gåafstand fra havnen. Vi kiggede og beundrede de kæmpe lystbåde – de måtte koste 10-20 mil. dollars eller deromkring. Vi fandt frem til en lille restaurant (Neptun) og fik noget lækkert mad. Hjem igen i mørket med udbredt kort på bagsædet og vand i øjnene (jeg har nemlig fanget mig en general forkølelse – ØV). Kaffe, lidt snak om dagen i morgen og en whisky. Så på hovedet i seng kun for at finde ud af, at der lige bag vores soveværelse er ikke mindre end to jernbaner!!!!!!! X’er fingrene for en nogenlunde god nats søvn.

Sikken en luksus at kunne sove længe – hvis man så bare kunne det. Togene vækkede os kl. 04.30L Vi blundede lidt indimellem togene, der kom hvert kvarter. Kl. 06.50 gad vi ikke ligge der og blomstre mere. Vi stod op og Gerth hentede ”rundstykker” hos bageren. Det er nu ikke danske rundstykker, men dejligt med lidt afveksling på morgenbordet. Annette og Kristian stod op til et dækket morgenbord kl. 07.45J Vi tog god tid, da vi først skulle være i Auckland ved havnen kl. 10.30 til en havnerundfart. Vi bestilte en taxa – det er ALT for dyrt at parkere i Auckland by – det erfarede vi i går. Havnerundfarten førte os til nogle af de omliggende øer, under Auckland Bridge samt lystbådehavnen. Så kunne vi igen savle over de kæmpe skibe og al den luksus. Vi spise frokost lige nedenfor Skytower. Eftermiddagen blev brugt i Auckland Domain – et kæmpe parkanlæg lidt væk fra centrum. I denne park er Auckland Museum også beliggende, så det fik lige et visit også. I dette vulkanland kunne det ikke undre, at de havde lavet en ret god simulering af et vulkanudbrud. Vi skulle sætte os i et rum, der så ud som en helt almindelig stue og følge nyhederne på TV. Pludselig kunne vi se ”ud af vinduet”, at der kom bobler på vandet – varm vulkanmasse var ved at trænge op til jordens overflade. Vi Kunne mærke rystelserne i rummet og se lava og støv komme nærmere og nærmere. Rigtig flot lavet. Birgit’s energi var ikke hvad man kunne forvente, så vi tog tidligt hjem for at pleje og passe på migJ Aftensmaden stod vi selv for – dejligt indimellem at ”slippe” for restaurantions-mad og få noget dansk misk-maskJ

Vi turde slet ikke fortælle i dagbogen i går, hvad der stod på programmet for i dag. I går bestilte vi 360 gr. Sky-walk – til Kristian og Gerth. Sky-walk er en gåtur på Sky-tower her i Auckland – i 192 m højde – på en gangbro, der var ca. 1 m bred. De skulle gå kl. 11.45, så vi skulle være der kl. 11.30. Mærkeligt nok kunne de begge sove nogenlunde natten til i dag Vi var der i god tid og drengene var begge klar til deres største udfordring til dato. At dømme efter billederne på brochurer så sky-walk’en mere ”farlig” ud end et sky-jump. Sky-jump ligner meget bungyjump. Gangbroen er UDEN gelænder med direkte adgang til fri luft I kan se mere på www.skywalk.co.nz. Annette og jeg gik lidt hvileløse rundt i højden 1,7 m’s højde!!! Vi gik lidt væk fra Skytower, så vi kunne tage fotos af dem. Selvom de var så højt oppe lykkedes det at få billeder med SMIL på Jeg fik også filmet Gerth, da han skulle hælde ud over kanten!!!! Sikkerheden i dette bestod i EN line, der var fastgjort på en ”ring” ovenover. Øvelsen bestod i at gå UDEN at holde fast i linen!! De klarede de begge. Der var tre indere – alle i midten af 20’erne - med på samme gåtur, men de havde en del flere problemer med at slippe linen!! Da Annette og jeg kunne se, at var turen ved at være slut, skyndte vi os at købe 4 glas, en flaske et eller andet newzealandsk likør-værk samt en souvenir med Skytower – så kunne vi fejre drengenes triumf. Vi kunne se på personalet, at det ikke var hver gang, der kom ”walkere” ned, der blev fejret som vores mænner At dømme efter drengenes ansigtsudtryk, da de kom ned, havde det været en kanon oplevelse. Og vi piger kan kun sige: GODT GÅET DRENGE Efter den tur tog vi alle op til restauranten i tårnet (i 188 meters højde!!) og fik en super lækker middag. Restauranten kørte, som i TV-tårnet i Berlin, rundt, så i løbet af en time havde vi siddet de selvsamme 360 gr. Skytower her i Auckland er dog ikke så høj, som Oriental Pearl i Shanghai. Efter middagen tog Kristian, Gerth og jeg op til det højst tilgængelige punkt på tårnet – 220 m oppe – også her var en formidabel udsigt. Resten af eftermiddagen blev brugt på slentreture i en af Auckland’s handelsgader Queen Street samt aftensmad nede ved lystbådehavnen – igen. Der var en flot solnedgang og vejret var mildt - selvom der blæste en lille brise. Hjemme blev den sidste rødvin konsumeret, det sidste blev pakket – for i morgen skal vi aflevere bilen og i lufthavnen for at starte vores hjemtur. Det er mærkeligt, men det bliver altså også godt at komme hjem – især savner vi børn, svigerbørn og børnebørn.

I dag var det så endegyldigt slut – vi måtte til at vende næsen hjemad. Det er mærkeligt at skulle sige farvel efter så lang og god en ferie. Det bedste er dog, at vi kan sige, at vi har haft en pragtfuld ferie – og at ”ude er godt, men hjemme dog bedst”J Vi fik pakket vores grej – det vi skulle have med hjem altså. De ting, vi havde købt for at lette vores tur rundt i NZ, men som vi ikke kunne bruge hjemme, blev stående i lejligheden. Vi havde besluttet at pakke fra morgenstunden og tage på Kelly Tarlton’s Antarctic Encounter and Underwater World om formiddagen og se, hvad dagen ellers kunne bringe. Vi fik gjort rent efter os og begav os mod den halvø, hvor Antarctic-centret lå. Vejret var ikke alt for godt, så det passede lige til en indendørs aktivitet. Det først vi blev mødt af, var de antarktiske pingviner. Bag et tykt glas kunne vi se dem muntre sig – både på land og i vandet. Længere fremme var et lille ”museum” for nogle af de polarforskere, som havde gjort en heltemodig indsats for at udforske dette næsten ufremkommelige område. Man må sige, at de ikke havde de mest luksuriøse forhold på deres rejser! Senere kom vi i en lille vogn, der førte os rundt bag det tykke glas og gav os et indblik i nogle af de antarktiske dyr liv – primært de pingviner, vi havde set fra den anden side af glasset. Længere fremme havde vi mulighed for at dykke ned i vandet. Via gangtunneller under vandet kunne vi se fisk, hajer, rokker og andre havdyr. Det var flot at se, men nok ikke så imponerende som det vi havde oplevet i Singapore. Vel gennem centret havde vi tid til at finde et hyggeligt sted at spise vores frokost samt en tur langs stranden for at finde de sidste sten og skaller. Omkring kl. 14 begav vi os gennem Auckland by (vejledt af det enorme kort, vi havde købtJ) og fandt næsten gnidningsløst til den anden ende af Auckland – til lufthavnsområdet, hvor vi skulle aflevere bilen. Det blev gjort UDEN anmærkninger, så det var dejligt. Annette og Kristian blev kørt til deres hotel i nærheden af lufthavnen (de skulle først flyve i morgen) og vi blev kørt til lufthavnen – sikken en service af biludlejningsfirmaetJ Vi var i lufthavnen og kunne nu bare vente på, at tiden gik og vi kunne tjekke ind – det blev til ca. 4 timers ventet – lidt øv-bøv, men sådan er det at rejse så langt hjemmefra! Da vi havde tjekket ind, skulle vi igen have 3 timer til at gå, inden vi kunne gå til booke til selve flyveturen. Kl. 23.50 lettede vi og satte kursen mod Singapore for endnu et stop-over.

Vores anden dag i Singapore begyndte med morgenmads-buffet på hotellet. Vi havde aftalt med Annette og Kristian at mødes ved morgenmaden kl. 9, men vi kunne ikke vente, så vi sad bænket allerede kl. 7.45. Vi havde lige været rundt i buffet’en en gang, så dukkede Annette og Kristian op – smilendeJ De havde haft en god tur og var parate til udfordringerne i Singapore. Det værste for dem også var varmen og den høje luftfugtighed. Vi havde talt om en havnerundfart, så efter morgenmaden fik vi hotellets tur-agent til at bestille en tur til os på en kopi af et meget gammelt kinesisk skib – en junke. Flot så den ud i brochurerne – med dragehoveder og udsmykning. Vi fik plads til den 2½ timers lange tur og blev afhentet på et hotel 5 min. gang fra vores eget! ServiceJ Vi fandt plads i båden – INDE. Solen var brændende og temperaturen på næsten kogepunktet (sådan føltes det i hvert fald). Turen gik langs havnefronten i Singapore – både med lystbådehavn samt den mere industrielle del. De store tankere ligger for anker ude i bugten og lasten bliver så transporteret derud på mindre fragt-taxa-både. Singapores skyline viste sig for os længere ude. Den er ikke så imponerende som Shanghai, men vi kunne se, at meget mere ville komme til – der var mange byggepladser. Vi fik mulighed for at gå i land på en lille ø – Kuzu, også kaldet Turtles Island – for at se et lille tempel. En lille gåtur på øen blev det også til - bl.a. for at kigge på skildpadderne. Der blev også lige tid til at indsamle bitte små koglerJJ Vel ombord på båden gik turen tilbage til Singapore havn og vi blev transporteret tilbage til hotellet. Frokosten blev indtaget på en cafe med australsk mad lige ved hotellet. Eftermiddagen ville Annette og Kristian bruge på indkøb. Det havde vi fået ordnet, så vi ville i Singapore Flyer – verdens højeste pariserhjul – 166 m over jorden! Jeg var lidt betænkelig, men sagde ja (læs måske!!). Vi tog en taxa derned - lige da vi startede taxa-turen, begyndte det at regne. Men pyt – lidt vand fra oven skal da ikke stoppe et par danskere! Vi fik købt billet og det regnede stadig lidt. Vi fik udleveret en walkman med informationer om det, vi skulle kunne se under turen. Vi blev bænket i gondolen (jeg SAD ned!!) og vi startede. Hjulet satte i gang – heldigvis meget langsomt. Vi monterede høretelefonerne på hovedet og kiggede og kiggede ud. Regnen tog undervejs til i styrke og ca. halvvejs - efter 15 min’s køretur -begyndte det at styrte ned og tordne og lyne. Vores udsigt blev ret meget begrænset, da hele Singapore blev pakket ind i skyer. Til gengæld kunne vi opleve et sandt inferno af lyn og brag højt oppe over jorden – ret dramatisk må jeg sige. Det var ikke meget vi kunne fotografere p.gr.a. skyerne – men hvad gør det, når vi fik andre oplevelser ind på nethinden? Vel nede igen skulle vi have en taxa tilbage til hotellet – det skulle ALLE de andre besøgende også, så vi stod i taxa kø i ca. 45 min!! Vi var tilbage lige tidsnok til at overholde vores aftale med Annette og Kristian om det allersidste besøg i Singapore – et besøg på Raffles Hotel for at nyde den verdensberømte Singapore Sling, som blev ”opfundet” på Long Bar netop på Raffles. Long Bar er et hyggeligt bar område inde mellem de berømte murer – det var rigtig hyggeligt at sidde her og denne Singapore Sling VAR bedre, end den vi havde fået på vores eget hotel – og MEGET dyrere (ca. 100 kr. pr styk). Aftensmaden havde vi besluttet at indtage på vores hotel – af hensyn til Annette og Kristian, der skulle mod lufthavnen kl. ca. 20. Cafe Vic bød på thailandsk buffet – mange OG stærke retter med både kød og grønsager. Kl. 20 vinkede vi farvel til rejsekammeraterne og gik tilbage til vores værelse for at tage et bad og pakke for allersidste gang. Kl. 22.10 blev i afhentet og transporteret til lufthavnen. Vi fik tjekket ind, fik tilkæmpet os god benplads til ham den lange, fik vores told på urene tilbage, fik købt et par flasker whisky og nogle cigaretter og ventede så på, at vi kunne booke ind for næstsidste gang. Kl. 00.05 den 11. april lokal tid lettede vi.

Kl. 07.50 dansk tid landede vi i Kbh. efter en flyvetur på 11t 50m – trætte men glade for at have dansk grund under fødderne. På telefonen var en SMS fra Wivi med velkommen hjem og at hun havde sørget for godt vejr til os. Det må vi sige passede. Solen skinnede og temperaturen var omkring 15 gr. Vi klimtede lige på ungernes telefoner for at sige, at NU var vi i DK. Wivi fik også et opring – gav hun mon kaffe?? Hun blev helt forskrækket – var vi på vej?? Vi kunne berolige med, at det var vi ikke – ville bare lave lidt sjov. Kl. 9.35 satte vi os i flyveren med næsen mod HJEM = Aalborg. Vi landede kl. 10.20, fik fat i vores bagage og blev modtaget af alle vores børn, svigerbørn og børnebørn – DEJLIGT at se dem alle igen. Jeg havde besluttet ikke at tude – og overholdt det næsten!! Knus og kram fik de – og viJ. De kørte os hjem – Gerth havde erklæret, at han ikke ville køre – kunne måske komme i tvivl om den rigtige og forkerte vognbane!! Overraskelse nr 1: bilen var nyvasket og sommerdækkene sat påJ. Overraskelse nr. 2: hjemme havde ungerne dækket bord og sørget for at flot påskefrokost bord. Rugbrød, smør, leverpostej og ost – det havde vi savnet! I tilgift fik vi sild og snaps, tarteletter og meget andet, lækkert mad. Det er altså nogle dejlige unger, vi harJ. Og sikken en afslutning på en fantastisk tur til New Zealand. Flemming, Lilli og børnene kørte videre i deres program – det var vist noget med en børnefødselsdag, der skulle købes gaver til. Lotte og Michael blev lige til en kop kaffe og her fik vi OVERRASKELSE NR. 3: LOTTE OG MICHAEL ER NU FORLOVET OG SKAL GIFTES NÆSTE ÅRJ Kan i se mig komme ned på jorden igen – nej vel!!! DET var bare en dejlig nyhed – og STORT TILLYKKE I SØDE UNGE MENNESKERJ